![]() |
hojland. skaber løsninger på grundlag af strategi og kreativitet. Aldrig “bare fordi”, men med dit produkt, dine kunder og din forretning i fokus. Kombineret med over 25 års erfaring inden for markedsføring, reklame og grafisk design – online og offline.
Udgangspunktet er at det handler om at bruge din virksomheds strategi som grundlag for hvordan kommunikationen ser ud og lyder. På en måde, der sikrer, at du altid opleves ensartet og relevant, uanset hvor dine kunder møder dig.
Din virksomhed skal opfattes som både relevant og interessant af nuværende og potentielle kunder. Det er her, kreativiteten kommer i spil – for at trænge igennem mængden af budskaber, vække opmærksomhed og skabe interesse.
Kært barn har mange navne – vi betragter branding som et kommunikationsmæssigt styringsredskab, der er bygget op over virksomhedens værdier og historie, og som skaber en følelsesmæssig, langvarig relation til jeres kunder. Sammen med jer identificerer vi jeres brand promise, der gør jer unikke og tydelige, både internt og eksternt.
En visuel identitet skabes på baggrund af virksomhedens værdier og produkter – på en måde der giver den rette forståelse hos modtageren, sikrer genkendelse på tværs af kommunikations-kanalerne, og gør virksomhedens udtryk unikt. Identiteten begynder ved logoet, og består derudover af bl.a. skrifttypevalg, farveholdning og fotostil.
Alle kan blive kendt – der er hvad du bliver husket for, der betyder noget. Med andre ord hjælper vi med at få sat jeres budskaber i en sammenhæng, der skaber relevant opmærksomhed. Ved at udvikle et kommunikations-koncept for hele virksomheden eller enkelte produkter, og placere det i de rette medier – uanset om det er gennem SEO, annoncering, filmproduktion eller noget helt fjerde.
Vi hjælper jer med at skabe og eksekvere virksomhedens marketingplan, så I får mest muligt ud af jeres budget. På baggrund af konkurrent-, markeds-, og målgruppe-analyser definerer vi i fællesskab den retning, der i samspil med de kreative løsninger skal til for at nå jeres mål. På den måde bliver der sammenhæng i både budget og budskaber.
Vi har mange års erfaring med at rådgive virksomheder på både operationelt og strategisk niveau. Har I f.eks. behov for indspark i processer, sparring om hvordan ressourcerne bruges bedst og mest effektivt eller andet, kan vi hjælpe på timebasis eller gennem en samarbejdsaftale til fast pris efter behov. Vores baggrund og erfaring sikrer en uafhængig, relevant og eksekverbar rådgivning.
Jesper Højland
Med over 25 års erfaring fra reklame- og kommunikationsbranchen rådgiver og eksekverer jeg strategisk og operationelt på alle platforme og alle niveauer. Jeg har arbejdet med branding, strategisk kreativitet, konceptudvikling, reklame og grafisk design på reklame- og designbureauer i både København og Jylland.
Jesper har blandt andet arbejdet hos:
Clienti, SHRPA, Grey Aarhus og EURO RSCG Copenhagen.
…og har arbejdet tæt sammen med:
AaB A/S, Aalborg Teater, KUNSTEN, Sanistål, Weber Grill, DRINX, boyhood.dk, Brøruphus Efterskole, Akademiet for Talentfulde Unge, BK Nord, Hotel Sisimiut, Restaurant Smørgåsen, NORDJYSKE Medier, Væksthus Nordjylland, Energi Nord/Eniig, Jeld-Wen (Swedoor), Politikens Forlag, Amanda Seafoods, Jolly Cola, TDC, Råd & Dåd, Kop & Kande, BP Gas, Nybolig og Malaco
________
Kontakt:
23 700 703
jh@jesperhojland.dk
Michael kommer med mange års erfaring med kunderelationer fra især telebranchen, hvor han bl.a. som programdirektør for Telenor Group i Norge sikrede den gode kundeoplevelse. Michael har arbejdet med forskellige discipliner – lige fra ren rå drift, kundeservice, kommunikation, forretningsudvikling, teknologi, ledelse og implementering af strategier og større projekter i små og store organisationer. Han kan både det gode samarbejde, men også holde skruen lige i vandet, når opgaverne skal i mål i et potentielt udfordrende felt.
Michael har siddet i Telenors bestyrelse, er med i Nibe Festivals erhvervsafdeling, der bl.a. har ansvar for VIP, og er vært på Business Lounge til Aalborg Karneval.
Kontakt Michael, hvis du vil vide mere om hvordan hojland. kan skabe resultater for din virksomhed.
______
Kontakt:
41 81 76 02
mjj@jesperhojland.dk
Vi hjælper med alt fra de store linjer, de faste rammer og det konkrete fundament til eksekvering på alle typer af visuelle elementer og indhold. På den måde skaber vi sammen kommunikationen, så den rammer dine kunder på en måde, der er tydelig, relevant og interessant.
Vi har et omfattende netværk af leverandører til alle typer opgaver. Vi har derfor ingen ansatte, dine opgaver skal finansiere, men tror på at inddrage folk med de nødvendige kompetencer. Og derfor vil løsningerne altid være med din virksomheds behov i fokus.
Tal med os, hvis du og din virksomhed har behov for reklame- og kommunikationsløsninger, der bygger på et strategisk grundlag af viden og indsigt – og som derfor er langtidsholdbare, effektive og rettet mod præcis din målgruppe.
Vi tror på relationer, der strækker sig ud over et normalt kunde- og leverandørforhold. Fordi et tillidsfuldt samarbejde skaber langt bedre løsninger, der samtidig gør en forskel og bringer dig og dine kunder tættere på hinanden.
For meget reklame er i virkeligheden visuel ligegyldighed. Det er ikke nok bare at være synlig, hvis ikke dit budskab rører målgruppen. Hvis det er overfladisk, eller kun er sjovt et kort øjeblik. Det er spild af dine penge, fordi du risikerer at kede din målgruppe, eller ikke møder dem, der hvor de befinder sig. Det kan vi undgå, ved sammen at skabe relevant og interessant reklame og kommunikation.
Det handler om at have tillid til hinanden. Fælles forventning, enighed om målet. Gennem erfaring + lidenskab, strategi + kreativitet og omtanke + analyse skaber vi de bedste løsninger.
jh@jesperhojland.dk
23 700 703
Bygaden 20A, 9000 Aalborg